WEF-dec-16

WORLD ENERGY COUNCIL

DEN DANSKE NATIONALKOMITE

16 DEC 16

WORLD ENERGY FOCUS #30 DECEMBER 2016

 

I december udgaven kan man bl.a. læse:

 

COP22: Energieffektivitet er i fokus

Forhandlingerne på COP22 i Marokko satte fornyet fokus på hvor meget det haster med indsatsen for øget energieffektivitet og mod klimaændringer. Denne måneds feature artikel beskriver hvordan energieffektivitet kan fremmes. En ny World Energy Council rapport om energieffektivitet viser at der er sket store fremskridt i de fleste regioner i verden, men der er stadig store forskelle mellem landene. Rapporten anbefaler at indføre innovative finansieringsinstrumenter som kan reducere de offentlige udgifter til finansielle og skattemæssige incitamenter til øget energieffektivitet.

 

USA: Aktionærerne kræver fortsat CO2 reduktion

Efter valget i USA og en måned forud for indførelsen af ”the Energy Policy Modernization Act 2016” i den nye kongres, kommenterede Barry Worthington, administrerende direktør for World Energy Councils amerikanske nationalkomite, på USA’s energiperspektiver. Han forventer en stor udvikling af den amerikanske energiinfrastruktur, forbedringer af energieffektiviteten, og at USA vil fortsætte med at dekarbonisere sin energisektor: "Vores energisektor er stærkt motiveret til at reducere udledningen af drivhusgasser på grund af pres fra aktionærerne".

 

World Energy Outlook 2016: naturgas, vind og sol vinder

IEA har netop offentliggjorte World Energy Outlook 2016 som forudser "store transformationer i det globale energilandskab": "Vi ser klare vindere for de næste 25 år, nemlig naturgas, vind og sol, som vil udkonkurrere de sidste 25 års store kulforbrug", sagde Dr. Fatih Birol, direktør for IEA. Det er helt på linje med World Energy Council’s seneste scenarie rapport, der også konkluderer at sol og vind vil stå for den største stigning frem til 2060.

 

Masser af skiferolie i USA

Videre kan man læse om ”Wolfcamp shale oil discovery”, som anslår at der kan udvindes 20 milliarder tønder olie i Texas, om det eksploderende grønne obligationsmarked, om det første vind-hydro energilagringsprojekt samt om brug af CCS (Carbon Capture and Storage) til at opnå 2 grader C klimamålet.

 

Dette er blot et udpluk af de mange energinyheder i månedsmagasinet WORLD ENERGY FOCUS, din vigtigste kilde til globale nyheder fra energiverdenen.

 

Download World Energy Focus #30 DECEMBER 2016

 

 

World Energy Council arbejder for at sikre bæredygtig energi til hele verdens befolkning

Præsident Claus Møller, Siemens A/S

Vicepræsident Hans Peter Slente, DI Energi

Sekretær Niels Michael Petersen, Danmarks Tekniske Universitet

 

c/o DTU, Bygning 775, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. Telefon 4677 4612, kontakt@wec-danmark.dk

CVR 55 26 34 50