WEF-jun-16

WORLD ENERGY COUNCIL

DEN DANSKE NATIONALKOMITE

28 JUNI

WORLD ENERGY FOCUS #24 JUNI 2016

 

I JUNI udgaven kan man bl.a. læse:

 

Clean Energy Ministerial møde i San Francisco

I et eksklusivt interview i forbindelse med Clean Energy Ministerial mødet i starten af juni i San Francisco, fastslår værten Jonathan Elkind at det er nødvendigt at inddrage den private sektor i energiinvesteringer. Jonathan Elkind er Assistant Secretary of the US Department of Energy. Formålet med Clean Energy Ministerial er at fremskynde udbredelsen af de energiteknologier, der findes på markedet lige nu. Medlemslandene af Clean Energy Ministerial udleder 75 % af verdens drivhusgasser og står for 90 % af investeringerne i bæredygtig energi. I artiklen peger Jonathan Elkind på en række succeshistorier og fortæller om de initiativer Clean Energy Ministerial er ved at gennemføre.

 

På mødet præsenterede World Energy Council den foreløbige udgave af 2016 World Energy Trilemma Report. Den fremhæver stabile politiske rammer som nøglen til balancen mellem energisikkerhed, bæredygtighed og rimelige energipriser. Desuden understreger rapporten hvor vigtigt der er med langsigtede, forudsigelige og gennemsigtige energipolitikker.

 

Spansk rapport om energi og geostrategi

World Energy Council's spanske nationalkomite har udsendt rapporten "Energy and geostrategy". Den analyserer de voksende geopolitiske risici inden for energisektoren og omtaler de positive virkninger af væksten i den globale LNG-handel og indgåelsen af klimaaftalen i Paris. Væksten i vedvarende energi er en stabiliserende faktor, siger Arturo Gonzalo, der er formand for World Energy Council's spanske nationalkomite.

Chile vil skabe bedre balance mellem energisikkerhed, bæredygtighed og rimelige energipriser

Chile vil satse på mere vandkraft, el-auktioner og regional integration. Ifølge den nationale energistrategi 2012-2030, skal 70 % af al elektricitet produceres af vandkraft i 2050. I øjeblikket importerer Chile 60 % af sin primære energi.

 

USA vil bygge fossile kraftværker uden CO2 udledning

ExxonMobil vil sammen med den amerikanske virksomhed FuelCell Energy investere i CCS og bygge et nul-emissions-kraftværk. Samtidig vil Net Power, ligeledes fra USA, bygge et gasfyret 50 MV kraftværk som ikke udleder CO2.

 

 

 

Plus opsummering af vigtige globale energibegivenheder og mere ...

 

Download World Energy Focus #24 JUNI 2016

 

 

World Energy Council arbejder for at sikre bæredygtig energi til hele verdens befolkning

Præsident Hans Peter Slente, DI Energi

Vicepræsident Claus Møller, Siemens A/S

Sekretær Niels Michael Petersen, Danmarks Tekniske Universitet

 

c/o DTU, Bygning 775, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. Telefon 4677 4612, kontakt@wec-danmark.dk

CVR 55 26 34 50