WEF-NOV-16

WORLD ENERGY COUNCIL

DEN DANSKE NATIONALKOMITE

24 NOV

WORLD ENERGY FOCUS #29 NOVEMBER 2016

 

I november udgaven kan man bl.a. læse:

 

Bæredygtig energiforsyning: Danmark er verdensleder men den globale ansvarlighed vokser

 

"Adgang til energi og klimaændringer har aldrig været så højt på dagsordenen som nu," siger Joan MacNaughton, Executive Chair for World Energy Councils Trilemma rapport, som analyserer og rangordner 125 lande efter hvor bæredygtig, økonomisk og sikker deres energiforsyning er. Danmark blev verdens #1 i år. Joan MacNaughton mener at rapporten indeholder "værdifulde budskaber til politikerne om, hvordan man skaber de rammer, som leverer økonomisk og sikker energi til alle og samtidig imødekommer klimaudfordringen."

 

Invitation til fejring af den danske topplacering

 

Vi fejrer den danske topplacering ved møde hvor rapportens resultater præsenteres af Philip Lowe som er Vice Chair for teamet bag Trilemma rapporten. Han har desuden en lang karriere i EU systemet og var senest EU’s energikommissær fra 2010-2014. Mødet foregår hos Siemens i Ballerup, hvor direktør Claus Møller, der også er præsident for World Energy Councils danske nationalkomite, er vært.

 

SE INVITATION OG TILMELDING HER

 

Mikro- og minigrids skal skaffe el til Afrikas fattigste

 

Mere end 620 millioner mennesker lever uden elektricitet i Afrika syd for Sahara. Løsningen er mikro- og minigrids og ikke centrale kraftværker som kræver dyr udbygning af elnettet. Det konkluderer Paul Smith Lomas og Aaron Leopold i 2016 udgaven af ”Poor People’s Energy Outlook”, udgivet af organisationen ”Practical Action”.

 

Vind dækker snart 5 % af den globale elforsyning

 

World Wind Energy Association (WWEA) har opgjort verdens vindkapacitet til 456 GW, svarende til 4,7 % af verdens elforbrug. ”Med forventede 500 GW ved udgangen af 2016 når vi dermed op på at vind dækker 5 % af det globale elforbrug”, siger WWEA’s generalsekretær Stefan Gsänger.

 

Tesla lancerer hardware som gør alle deres biler sikkert selvkørende

 

Tesla fortæller nu at alle deres biler vil få hardware som gør bilerne selvkørende og mere sikre at køre i, end nogen menneskelig chauffør ville være i stand til.

 

Tyskland følger op på Energiewende med Autowende

 

I 2010 annoncerede Angela Merkel at Tyskland skulle have 1 million elbiler på vejene i 2020. Det er ikke helt gået som planlagt, og Merkel har derfor nu afsat en pulje på 600 millioner Euro for at få tyskerne til at købe elbiler. Pengene skal bruges på at give 4.000 Euro i tilskud til folk der køber en elbil og et tilskud på 3.000 Euro til dem der køber en hybridbil. Samtidig er elbiler fritaget fra den tyske motorskat i de næste 10 år.

 

Verdensbanken: Et globalt samarbejde om kulstof markedet kan sænke omkostningerne til klimatilpasning markant

 

I en ny rapport konkluderer Verdensbanken at større internationalt samarbejde om kulstof markedet kunne sænke omkostningerne til klimatilpasning med så meget som 32 % i 2030. Rapporten ”States and Trends of Carbon Pricing 2016” giver et overblik over de globale initiativer og instrumenter i forbindelse med kulstof priser og marked. Rapportens fremskrivninger gør det sandsynligt at et velfungerende kulstof marked kan sænke omkostningerne til klimatilpasning med hele 50 % i 2050.

 

Dette er blot et udpluk af de mange energinyheder i månedsmagasinet WORLD ENERGY FOCUS, din vigtigste kilde til globale nyheder fra energiverdenen.

 

Download World Energy Focus #29 NOVEMBER 2016

 

 

World Energy Council arbejder for at sikre bæredygtig energi til hele verdens befolkning

Præsident Claus Møller, Siemens A/S

Vicepræsident Hans Peter Slente, DI Energi

Sekretær Niels Michael Petersen, Danmarks Tekniske Universitet

 

c/o DTU, Bygning 775, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. Telefon 4677 4612, kontakt@wec-danmark.dk

CVR 55 26 34 50